Lejevilkår hos
Fyns Opbevaring 

Få et tilbud på vinteropbevaring

15 + 9 =

Lejevilkår hos Fyns Opbevaring – Bokse

1. Det lejede rum
1. Ved nærværende aftale får lejer ret til, i en nærmere aftalt lejeperiode, at opbevare gods i et for lejer nummerangivet rum. Lejer har ikke brugsret til nogen anden del af ejendommen udenfor det lejede rum.
1.2. Leje af rum og opbevaring sker på de vilkår, som fremgår af nærværende betingelser.

 

2. Det lejede rums anvendelse
2.1. Det lejede rum må kun anvendes til opbevaring af tørt gods. Der må ikke drives nogen form for virksomhed fra det lejede rum.
2.2. Der må ikke opbevares brandfarligt, miljøfarligt, eksplosivt, herunder fyrværkeri eller anden skadeligt gods i det lejede. Opbevarede maskiner eller lignende skal tømmes for benzin, diesel og olie. Der må ikke opbevares madvarer eller andet ildelugtende i det lejede. Der må ikke opbevares nogen former for dyr i det lejede.
2.3. Opbevaringen sker udelukkende for lejers regning og risiko, udlejer er ikke ansvarlig for tab eller andre gener lejer måtte få, som følge af beskadigelse af det opbevarede, ved evt. tyveri, brand, vandskade, hærværk eller skadedyr m.v. (Husk altså at kontakte eget forsikringsselskab)
2.4. Lejer skal holde orden i det lejede, ligesom alt skal behandles forsvarligt. Lejer er ikke berettiget til at foretage ændringer eller installationer i det lejede.
2.5. Lejer er erstatningsansvarlig for enhver skade på det lejede såfremt skaden kan henføres til lejer selv, eller andre, som lejer har givet adgang til det lejede.
2.6. Al brug af åben ild herunder rygning er strengt forbudt på hele området. Overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning, uden nogen form for tilbagebetaling.
2.7. Udlejer er berettiget til at bortvise lejer eller dennes repræsentant fra området, såfremt denne udøver støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom, eller på anden måde forulemper personale eller andre personer på området.
2.8. Lejer har ingen fremlejeret og ingen afståelsesret.
2.9. Lejer har ikke ret til at opbevare tredjemands gods i det lejede, eller på nogen måde lade tredjemand benytte det lejede, uden udlejers skriftlige samtykke.

3. Forsikring
3.1. Alle forsikringer vedrørende det opbevarede tegnes og betales af lejer. Det opbevarede gods er ikke omfattet af en af udlejer tegnet forsikring. (Husk at kontakte eget selskab)

4. Adgang og tilsyn med lejede rum
4.1. Lejer har adgang til det lejede, med den, af udlejer, udleverede nøglebrik. Udlejer er berettiget til at opkræve separat betaling for udvidet adgang til det lejede.
4.2. Ved udlevering af nøglebrik kræves fremvisning af betalingskvittering. 

Kontakt udlejer på 61 40 13 22 for aftale om udlevering. 

Lejer skal sikre sig, at nøglebrikken opbevares på betryggende måde. Såfremt der opstår mistanke om at nøglebrikken er kommet i hænder på uvedkommende, skal dette straks meddeles.
4.3. Såfremt lejer ønsker at flere personer skal have adgang til rummet, er lejer ansvarlig for disse personers færden. Lejekontrakt kan bedes fremvist.
4.4. Det lejede rum aflåses af lejer med hængelås. Udlejer er ikke i besiddelse af nøgler hertil, det lejede skal efter brug afleveres ulåst og rengjort.
4.5. Udlejer er berettiget til af skaffe sig adgang til det lejede rum, når forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage. Udlejer er ligeledes berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede rum efter 14 dages forudgående skriftligt varsel overfor lejer i forbindelse med eftersyn, reparation, vedligeholdelse m.m. af det lejede rum.

5. Lejens betaling og regulering
5.1. Box-rummets betaling foregår på månedlig basis. Fynsopbevaring fremsender faktura fra firmaets modervirksomhed Fynsporte ApS lige omkring den 1. i måneden til omgående betaling.
5.2. Hvert år pr. 1. januar forhøjes uden særskilt varsel den månedlige leje med 3%. Reguleringen beregnes af den, umiddelbart før reguleringen gældende, månedlige leje.

6. Lejers misligholdelse
6.1. Såfremt betaling af lejen er forsinket med mere end 10 dage, har udlejer ret til, at forhindre lejers adgang til det lejede rum og til hovedindgang. Tillige har udlejer ret til, som følge af lejerestance, efter forudgående varsel, at hæve nærværende lejekontrakt. Såfremt lejekontrakten opsiges eller ophæves af udlejer, er lejer forpligtet til, at betale leje indtil lejer har fjernet alt opbevaret gods fra udlejers lokaler, ryddet og rengjort det lejede, samt afleveret rummet ulåst.
6.2. I tilfælde af lejers misligholdelse af nærværende lejekontrakt, har udlejer tilbageholdsret i genstande, der på misligholdelsestidspunktet opbevares. Tilbageholdelsesretten udøves til sikkerhed for dækning at ethvert krav, udlejer måtte have mod lejer, samt rimelige omkostninger, som udlejer afholder I forbindelse med lejers misligholdelse. Gods der opbevares i det lejede rum på tidspunktet for udlejers spærring af rummet, er overgivet udlejer i håndpant til sikkerhed for ethvert krav udlejer måtte have mod lejer.
6.3. Lejer meddeler udlejer uigenkaldelig fuldmagt til bedst muligt jf. pkt. 6.4. at bortsælge de i det lejede rum værende effekter på tidspunktet for udlejers spærring af det lejede jf. pkt. 6.2. provenuet fra salget bruges til dækning af ethvert krav udlejer måtte have mod lejer uanset hvorledes dette krav måtte være opstået.
6.4. Udlejers udøvelse af sine rettigheder i henhold til lejekontrakten er betinget af, at den skyldige leje på trods af skriftligt påkrav ikke er indbetalt inden udløbet af den i påkravet fastsatte betalingsfrist, samt at udlejer efter betalingsfristens udløb med mindst 3 ugers forudgående skriftlig varsel har givet meddelelse om, at lejers effekter vil blive bortsolgt med mindre enhver forfalden ydelse i lejeforholdet er udlignet.

7. Opsigelse
7.1. Lejeaftalen kan fra lejers side opsiges med 1 måneds varsel pr. brev eller e-mail, til ophør ved udgangen af en kalendermåned.
7.2. Lejeaftalen kan af udlejer frit opsiges med 1 måneds varsel, skriftligt eller pr. e-mail, med fraflytning ved udgangen af en kalendermåned.

8. Fraflytning af det lejede rum
8.1. Lejer er forpligtet til at rydde det lejede rum, samt rengøre dette ved aftalens ophør. Såfremt lejer ikke har opfyldt denne forpligtelse, er udlejer berettiget til at tømme og rengøre det lejede rum for lejers regning. Lejer er forpligtet til at betale de faktisk afholdte udgifter i forbindelse hermed, dog minimum kr. 200,-. Udlejer vælger i hvilket omfang det efterladte skal bortskaffes. Er lejemålet ikke fraflyttet på aftalte fraflytningsdag, påhviler det lejer at betale udlejer for hele den kommende måned.
8.2. Ved lejeaftalens ophør skal det lejede afleveres i samme gode stand som ved indflytningen. Såfremt det lejede rum på fraflytningstidspunktet ikke forefindes i den stand som angivet ovenfor, er udlejer berettiget til at istandsætte det lejede rum for lejers regning. Lejer er endvidere forpligtet til at betale leje i istandsættelsesperioden. Samme betingelser er gældende hvis det lejede rum ikke afleveres ulåst.

9. Øvrige bestemmelser
9.1. Det er forbudt at fjerne sækkevogne og transportvogne fra ejendommens område.
9.2. Hunde og andre dyr må ikke medbringes i det lejede eller på det øvrige område.
9.3. Adresseændring og ændring af telefonnummer, e-mail adresse m.v. skal uden ophold meddeles til udlejer. Meddelelser som udlejer sender til den seneste af lejer oplyste adresse, er altid bindende for lejer.
9.4. Affald der efterlades af lejer i det lejede eller på det øvrige område, under eller efter lejeperioden, vil blive bortskaffet for lejers regning.
9.5. Det forudsættes af udlejer, at lejer er ejer af det til enhver tid opbevarede gods, samt at de personer, der er i besiddelse af nøgle har lejers samtykke til at få adgang til det lejede. Lejer eller den person som har lejers samtykke, skal dog altid kunne fremvise gyldig legitimation eller på anden måde dokumentere at have adgang til det lejede.
9.6. Såfremt det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke, bortfalder lejeaftalen og udlejer har ikke pligt til at tilbyde lejer at leje andre lokaler i ejendommen, hverken før eller efter ombygning/genopførelse.
9.7. Parterne er enige om at lejeaftalen ikke er reguleret af lejelovgivningen.

Lejevilkår hos Fyns Opbevaring – Motorcykelopbevaring

Beskrivelse

Disse vilkår beskriver betingelserne for vinteropbevaring af motorcykel på Roesbjergvej 5, 5683 Haarby. Ved indbetaling af leje, accepterer lejer vilkårene.

Lejeperiode

Lejeperioden løber fra den 1. oktober til den 31. marts. Ønskes der opbevaring i en længere periode, bedes du tage personlig kontakt eller kontakte Steen Sietam på 61 40 13 22.

Lejepris og betaling

Prisen for vinteropbevaring er kr. 1.200 pr. cykel pr. periode og er inkl. moms.

Der skal indbetales et depositum på 500,- kr. inkl. moms, som returneres ved aflevering af nøgle til porten.

Der fremsendes faktura for både depositum samt leje med 8 dages betalingsfrist.

Adgang

Afhentning af nøgle til motorcykelboksen kan ske ved at kontakte Steen Sietam på telefon 61 40 13 22 på hverdage i tidsrummet 09.00-18.00 (fredag til kl. 16.00).

Ansvar

Ved tyveri og hærværk yder Fyns Opbevaring IKKE erstatning ved eventuelt tyveri og hærværk af lejers cykel. Lejer skal kontakte eget forsikringsselskab og orientere selskabet om, at cyklen står parkeret udenfor egen matrikel og på Roesbjergvej 5, 5683 Haarby.

Ophør

Aflevering af nøgle ved endt lejeperiode skal senest ske til Fyns Opbevaring den 31/3 i indeværende kalenderår. Ved for sen aflevering af nøgle bortfalder depositum.

Opsigelse

Opsigelse af lejeaftalen før lejeperiodens udløb kan ske skriftligt til steensietam@gmail.com. Ved opsigelse af lejeaftalen før lejeperiodens udløb, tilbagebetales der ikke leje for den resterende del af lejeperioden. Depositum udbetales ved aflevering af nøgle som beskrevet ovenfor. Lejer er ikke berettiget til at overdrage retten til det lejede til andre.

Lejer bekræfter ved betaling disse vilkår.